Den mytiske femfingersted

Foto · Kirsten Klein

Af Steen Folmer, Ejerslev
Denne store flade sten med fem huller lå førhen uden for kirkegården og adskiller sig fra de mange andre sten med de fem huller, der er fundet nær kirkediger rundt om i landet. Alene på Mors er der fundet syv, og de kaldes populært for femfingersten. Men hvad betyder disse hullede sten?

Det siges, at Jellingestenen er Danmarks dåbsattest, og det var Harald Blåtand, der rejste den store sten over sin far, Gorm den Gamle. Harald Blåtand profilerede sig selv som “Den Harald, der gjorde danerne kristne”. Det er dog nok en sandhed med visse modifikationer, idet noget tyder på, at der havde været en slags religionsfrihed i flere århundrede før Harald Blåtand. Meget tyder i dag på, at danerne er blevet påvirket af den forkyndelse, tilrejsende missionærer fra de angelsaksiske øer har udbredt om den keltiske kristendoms tro. Mange tog det kristne budskab til sig, og der er blevet opført trækirker, mens andre ikke helt har kunnet slippe troen på de gode gamle nordiske guder.

Harald Blåtand fik et ultimatum af den tyske kejser Otto: Enten indfører du frivilligt den romersk-katolske kristendom, eller der bliver krig. Harald Blåtand blev trængt helt op til Mors og valgte da at underlægge sig pavemagten i Rom. Det var ikke alle, der syntes, det var en god ide, og muligvis stammer de mange sagn om jætter, der – i raseri – med deres fem fingre lavede huller i de store sten, de kastede mod de larmende kirkeklokker, der kaldte på påtvungen kirkegang i den ny trosretning.

Ingen ved med sikkerhed noget om disse sten med de fem huller. Nogle mener, at de stammer fra den keltiske kristendom, og at der er symboler på de fem sanser, genopstandelsen og det evige liv.

Og hvad har al dette at gøre med denne sære sten med de mange huller på Ejerslev kirkegård?

Ophævelsen af religionsfriheden og tvangsindførelse af den romersk- katolske kristendom, ændrede kirkelivet allerede inden årtusindeskiftet, og snart blev de gamle trækirker fra den keltiske kristendoms tid alt for trange. Et nybyggeri uden sidestykke blev sat i gang, og med tiden opførte hver sogn disse solide og frydefulde stenkirker rundt i det danske land. Kirkerne blev nu efter tidens mode opført med to indgange, en til mænd på sydsiden og en til kvinder på nordsiden og uden det våbenhus vi har i dag. Noget tyder på, at denne femfingersten oprindeligt har været anvendt som indgangstrædesten, måske genbrug fra den tidligere trækirke. For i begge ender af stenen ses to par mindre huller med rester af jern, hvori der kunne have været monteret to par pinolhængte døre.

Hullerne – med en afstand på 116 centimeter – passer fint til det nu tilmurede dørhul på sydsiden, som målte 120 centimeter. For folk på den tid må det have været en mytisk oplevelse at træde henover stenen med de hellige tegn symboliserende livet på vej ind i helligdommen.

Ved reformationen blev der foretaget bygningsændringer, og her valgte man at lukke den sydlige indgangsdør og benytte nordindgangen,

der er ti tommer bredere og noget mere velegnet ved kistebegravelser. Den huggede skråkant henover det sidste hul på femfingerstenen, tyder på, at man måske har overvejet at bruge stenen som sokkelsten i den tilmurede dør. Men har symbolværdien endnu været så stærk, at man har opgivet projektet og i stedet valgt at flytte stenen helt uden for kirkediget?